Sådan lytter du til Erhvervscast Djursland

En podcast er en lydfil der bliver distribueret over nettet – basalt set en lille radioudsendelse som du kan downloade og høre når du har lyst. Det smarte ved det er, at du kan lytte til podcasts på stort set enhver enhed – din telefon, din tablet, din computer eller hvad du ellers har der kan spille lyd fra nettet.

For at lytte kan du enten høre det direkte her på siden, eller du kan vælge den endnu smartere løsning og bruge en app. Med en podcast-app kan du vælge at abonnere på en podcast, og så vil den automatisk blive hentet når der udkommer en ny. Så behøver du ikke at holde øje med hvornår der kommer en ny episode af Erhvervscast Djursland.

IOS (iPhone / iPad)

Det hedder en podcast fordi det var en teknologi som Apple var bannerførere for dengang de kom med de første iPods-musikafspillere. Derfor er der også stadig en indbygget app i Apples styresystem. Tidligere var det en del af iTunes, men nu har de valgt at flytte det ud i en app for sig selv som, ganske passende, bare hedder “Podcasts”. Hvis ikke den allerede er installeret på din telefon / tablet kan du hente den her. Søg på “Erhvervscast Djursland” derinde og så finder du den – og ellers er der et link direkte til vores side på iTunes her, hvor du også kan starte dit abonnement.

Hvis du, af en eller anden grund, ikke vil bruge Apples app så findes der talrige andre – blandt andet Overcast, Downcast og PocketCasts.

Android

Har du en af de talrige Android-telefoner, f.eks. Samsung, Motorole, Huawei etc., så skal du hente en app til at høre podcasts. Det gør du i PlayStore, hvor du f.eks. finder Castbox, Podcast Addict og Pocket Casts, Her kan du igen søge efter “Erhvervscast Djursland” og så burde vi dukke op. Ellers kan du tilføje vores RSS-feed direkte til app’en. Det findes på adressen http://erhvervscast-djursland.semiosis.dk/feed/podcast

Stitcher

Stitcher er en tredje mulighed for at lytte. Stitcher er en radioapp der er på tværs af alle platforme, og som altså findes til både IOS, Android og som et website. Du finder også Stitcher på systemer som Sonos og andre forbundne musiksystemer. På Stitcher finder du Erhvervscast Djursland her.

Direkte links til feeds i forskellige tjenester