Om Erhvervscast Norddjurs

Erhvervscast Djursland er en podcast der fokuserer på erhvervslivet på Djursland, og som går ind bag de korte nyheder, hurtige overskrifter og banale pointer.

Djursland har et bredt og varieret erhvervsliv, og vi vil forsøge at favne det hele. Fra den lille håndværker til den store industri. Fra den nyudsprungne iværksætter til familievirksomheden. Fra B2B til B2C. Fra profit til non-profit.

Vi udkommer med en ny podcast hver måned, hvor det primære indhold vil være samtalen med en interessant gæst eller besøget på en virksomhed. Det kan være en politiker, en virksomhedsejer, en konsulent eller en helt fjerde. Det er samtaler, hvor der bliver tid til at gå i dybden på en helt anden måde end i den lille notis i lokalavisen. Tid til at høre på meninger, holdning, drømme og planer. Til at spørge ind og lytte.

Fordi erhverv er andet og mere end bundlinje. Erhvervslivet er den puls der skaber vores samfund, og for den enkelte er det hjerteblod som bliver investeret i skabelsen af en virksomhed. Det ved virksomhederne i et udkantsområde som Djursland mere end nogen – og i Erhvervscast Djursland vil vi være med til at fortælle deres historie. Helt tæt på. Helt personligt. Helt nærværende.

Det er gratis at abonnere på Podcasten gennem iTunes eller andre podcast-klienter (se hvordan her), og du kan naturligvis også lytte til den her på siden.

Podcasten bliver produceret af Semiosis Formidling ApS, og vært / producer er Adam Bindslev der også er medvirkende i andre podcasts som Fotografi, Kamera og Motiv, Digitale Signaler og SAMDATA-podcasten.

Hvis du har nyheder, tips eller kommentarer til podcasten er du velkommen til at kontakte os.