Hvad skal vi med Erhvervscast Djursland?

Hvis du vil have nyheder er du nok gået forkert? Men hvis du gerne vil ind under overskrifterne på Djurslands erhvervsliv … så er du kommet til det rigtige sted. For det er lige netop det Erhvervscast Djursland skal gøre.

Erhvervscast Djursland er skabt fordi erhvervslivet fortjener at komme til orde ud over en enkelt overskrift om en butiksåbning, en nyansættelse eller en konkurs. Bag enhver virksomhed, stor eller lille, står der mennesker med planer, drømme og forhåbninger. Virksomheder bliver skabt udfra en drøm om at gøre en forskel og skabe noget nyt. Løse problemer og bryde nye veje. Og det er virksomheder der gør en forskel i vores lokalsamfund.

Og det er derfor vi har valgt podcast-mediet. Ingen andre medier giver samme mulighed for at gå i dybden og føre en samtale. På en 25-minutters samtale kan der siges utrolig mange flere ord end nogen artikel vil indeholde – og det er det som Erhvervscast Djursland ønsker at gøre. Det er dit nye månedlige erhvervsmagasin i et format så du kan høre det mens du er på vej fra Grenaa til Ebeltoft, eller mens du løber en tur langs Fjellerup Strand. Et format du kan have med i lommen, og som kan udbredes til alle der ønsker at lytte.

Derfor er det også gratis at abonnere på Erhvervscast Djursland. Fordi ønsket er at skabe en bredt funderet platform for alle der interesserer sig for erhvervslivet herude på den nordlige del af næsen. Hvis du vil vide lidt mere om, hvordan man abonnerer så kan du læse en lille instruktion her.

Lige nu er der kun en lille pilot-episode i feedet – men første ordinære udgave udkommer 1.maj, og derefter den første i hver måned.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *